VIDEO-TEST iPhone vs Android

Jeg har fået en skæg ide til en præsentationsvideo jeg vil lave 🙂

For at få bedst mulig lyd og billede, har jeg lige lavet en lille test mellem mine to mobiler: Arbejdsmobilen iPhone 6s og min private mobil OnePlus 5.

Videotest

Hermed min aldeles subjektive oplevelse fra forskellige klip optaget i ens omgivelser:

  • Ved optagelse af person som står (stort set stille): Android er mere blurry i sit billede, iPhone har et lidt skarpere billede
    • iPhone er lidt hidsigere i sin regulering af lysbalancen, så lyset i billedet kan ændre sig mere undervejs
  • Ved optagelse, hvor jeg passerer kameraet: På Android flimrer jeg mere, når jeg bevæger mig forbi kameraet. iPhone flimrer også, men lige knap så meget
  • Ved bevægelse af kameraet: iPhone har en mere glidende panorering end android som hakker lidt i panoreringen. I det hele taget virker iPhone en smule mere steady
  • Selfie mode hvor jeg bevæger mig igennem huset, mens jeg filmer mig selv er ret god på begge. Note: iPhone laver opløsningen mindre, hvor Android bibeholder opløsningen
  • Lyden er forskellig men egentlig god på begge (dybere på Android, skarpere på iPhone)

Nu er jeg jo Android fan(!), men baseret på ovenstående iagttagelser, hvor jeg især vægter skarpheden i billedet, bevægelse af kameraet og mig som passerer kameraet, har jeg besluttet mig for at bruge iPhone til min præsentationsvideo.

Leave a comment